Bisidderordningen

Her kan du læse om bisidning og om fordelene ved, at barnet har en bisidder.

Ifølge dansk lovgivning har enhver ret til at lade sig repræsentere eller bistå af andre til møder i den offentlige forvaltning. Derfor har eksempelvis anbragte børn og unge ret til at have en bisidder med under samtaler med sagsbehandler.

Læs mere om børns og unges ret til en bisidder

Hvad kan en bisidder hjælpe med?

En bisidder kan være en vigtig støtte for barnet både før, under og efter det personrettede tilsyn. Før tilsynet kan bisidderen være med til at forberede selve samtalen med barnet eller den unge. Under samtalen kan bisidderen hjælpe barnet eller den unge til at kommunikere sine tanker og ønsker. Efter mødet kan bisidderen også være med til at huske på og genfortælle, hvad der blev sagt. Desuden kan bisidder hjælpe med at tage kontakt til sagsbehandler, hvis der er noget, barnet ikke fik spurgt om eller fortalt. Flere undersøgelser peger på, at børn og unge i høj grad har gavn af at have en bisidder med til samtaler med deres sagsbehandler.

Hvem kan være bisidder?

For at sikre, at barnets eller den unges eget perspektiv bliver hørt, er det afgørende at bisidderen er en neutral person. En neutral bisidder fra barnets eller den unges netværk kan for eksempel være en lærer, en pædagog, eller en træner fra fodboldklubben. Børns Vilkår tilbyder også gratis professionel bisidning til børn og unge, der skal til møde med myndighederne. Børns Vilkårs bisiddere er uddannede socialrådgivere, som alle har erfaring i at arbejde med børn og unge. De kender til børns rettigheder, til kommunale procedurer og har erfaring med at tage til møder med børn og støtte dem i processen. De har ikke en holdning til sagen, men har alene fokus på at hjælpe barnet med at få sin stemme hørt. Plejeforældre eller medarbejdere på barnets eller den unges institution eller opholdssted skal som udgangspunkt ikke deltage i barnets eller den unges samtale med sagsbehandleren. Barnet eller den unge skal have mulighed for at sige til sagsbehandleren, hvis han eller hun ikke trives på anbringelsesstedet. Personer tæt på barnets eller den unges biologiske familie eller plejefamilie kan heller ikke fungere som bisiddere, da de kan have svært ved at forholde sig neutrale, fordi de kan komme til at tage udgangspunkt i plejefamiliens eller de biologiske forældres perspektiver og ønsker fremfor barnets eller den unges.

Hvem har ansvaret for at finde en bisidder?

Det er sagsbehandlerens ansvar at informere barnet eller den unge, plejeforældrene eller kontaktpædagogerne om barnets eller den unges ret til at have en bisidder med til tilsynet. Hvis barnet eller den unge ønsker en bisidder, er det også sagsbehandlerens ansvar, at barnet eller den unge får det. Sagsbehandleren kan danne sig et billede af, om der er nogen i barnets eller den unges netværk, som kunne tænkes at påtage sig rollen som bisidder. Det kan også være en god idé, at plejeforældrene eller kontaktpædagogerne hjælper barnet eller den unge med at finde en neutral bisidder i netværket, da de ofte ved, hvem barnet eller den unge føler sig tryg ved.