Børneinddragelse - hvad og hvorfor?

Her kan du finde information om, hvad børneinddragelse er, og hvorfor voksne skal efterstræbe det.

Hvad er børneinddragelse?

Børneinddragelse er inddragelse af børn og unges meninger, perspektiver og følelser knyttet til sager, der omhandler dem selv.

Læs mere om, hvordan børneinddragelse er sikret gennem internationale retningslinjer og dansk lovgivning

Hvorfor er børneinddragelse vigtigt?

Inddragelse af børn og unge er vigtig for, at børn og unge oplever, at de har medbestemmelse og handlemuligheder i deres eget liv. Derudover kan børneinddragelse give voksne nødvendig viden fra barnet eller den unge selv og hjælpe til at skabe positive forandringer i barnets eller den unges liv. Flere studier peger på, at særligt børn og unge i udsatte positioner, som for eksempel anbragte børn og unge, har et stort behov for at blive inddraget i behandlingen af deres egne sager, da de ofte har oplevet ikke at blive hørt. Inddragelsesprocesser er desuden en form for sikkerhedsventil for anbragte børn og unge, hvor de kan fortælle om forhold på anbringelsesstedet – også hvis der er noget, de ikke trives med. 

Forskellige børneperspektiver

Når du som sagsbehandler skal forsøge at forstå og sætte dig ind i barnets eller den unges tanker, følelser og opfattelser, er det vigtigt, at du er bevidst om din egen måde at iagttage barnet på. Ifølge Warming (2011) kan begrebet ’børneperspektiv’ afspejle, hvordan du ud fra tre forskellige børneperspektiver kan iagttage barnet. I arbejdet med børneinddragelse er det vigtigst at styrke indefra-perspektivet.

Indefra-perspektiv: Dette perspektiv optræder, når du lytter til barnet eller den unge, der selv giver udtryk for sine artikulerede holdninger, synspunkter, oplevelser og ønsker. Ved at give ordet til barnet eller den unge selv og spørge direkte kan du få tilført ny og relevant viden om barnet eller den unge fra barnets eget perspektiv, du ellers ville have overset.

Tilstræbt indefra-perspektiv: Dette perspektiv benyttes, når du forsøger at sætte dig i barnets eller den unges sted med henblik på at forstå, hvordan barnets eller den unges situation er. Dette kan gøres eksempelvis gennem observation eller samtaler med personer rundt om barnet eller den unge (når barnet ikke vil udtale sig, eller det kan være for belastende at spørge barnet selv).

Udefra-perspektivet: Dette perspektiv er i spil, når dit syn på barnet er baseret på en generaliseret forståelse om, hvad der er barnets eller den unges "bedste". 

Warming, H. (2011): Børneperspektiver – børn som ligeværdige medspillere i socialt og pædagogisk arbejde. København: Akademisk Forlag.