Eksempel på brev til 9-12-årige
Kære Noah
Jeg kommer snart på besøg hos dig, hvor vi kan tale sammen igen. Jeg glæder mig til at høre, hvordan det går med din fodboldtræning.
Hvorfor kommer jeg på besøg?
Når jeg er på besøg, vil jeg tale med dig om, hvordan du har det. Jeg vil gerne høre om, hvordan du har det hos Jens og Lisa, hvordan du har det i skolen, og hvordan det går med dine kammerater til fodbold. Du kan tale mere med Jens og Lisa om, hvorfor jeg kommer. Du kan også læse om det på hjemmesiden.
Hvad skal du forberede?
Jeg kunne godt tænke mig at vide, om der er noget andet, som du gerne vil tale med mig om. De ting, du vil tale med mig om, kan du skrive ned. Du kan selv vælge, hvor vi skal tale sammen, og om vi skal lave noget, imens vi taler sammen. Vi kan for eksempel spille kort, som vi gjorde sidst.
Vil du have en voksen med?
Du kan selv vælge, om du vil tale med mig alene, eller om du vil have en bisidder med til samtalen. En bisidder er en voksen, der kan hjælpe med at få sagt det, du gerne vil sige. Jeg kan hjælpe dig med at finde ud af, hvem bisidderen kunne være.
Du kan også spørge Jens og Lisa om hjælp.
Et sted, der hedder Børns Vilkår, kan også hjælpe dig med at finde en bisidder.
Efter samtalen skal jeg finde ud af, om nogle af de ting, vi har talt om, kan lade sig gøre.
Du kan ringe eller skrive til mig, hvis du gerne vil spørge mig om noget.
Jeg kommer på besøg torsdag den 7. november kl. 15.00
Jeg glæder mig til at besøge dig.
Med venlig hilsen Marianne
Telefon XX XX XX